onsdag den 30. maj 2012

Gummistøvler og busser


Jeg gik i mine egne tanker i gummistøvler igennem alle vandpytterne på den mudrede sti, ned til busstoppestedet hvor der ingen stod.
Bussen var forsinket. Ligesom den var i morges. Tosset at de ikke bare kan ændre på tiderne så man rent faktisk kunne tage højde for dem.
Men da først bussen er stoppet ud for mig og dørene åbner, bliver jeg hilst at den gladeste buscheffør jeg længe har mødt. Han smiler stort og siger 'hej' og 'hvor er det dog dejligt med lidt regn'
Jeg blev fuldstændig revet ud af mine tanker og kom sådan til at smile. Og jeg gav ham ret, for det var jo også kun at forvente efter så mange dage med godt vejr, og det var jo trods alt rart sådan som alting blev grønt og duftede så friskt.

Det er sjovt som der ikke skal mere til, men sådan nogle små ting kan virkelig rede det hele.

torsdag den 24. maj 2012

Barndomsminder

Maj måneds katte
er bløde og glatte
med knurhår af silke
og øjne af rav
Maj måneds katte 
kan spinde og pjatte  
og når de får killinger

siger de mjav!

tirsdag den 22. maj 2012

Bare tæer og solskin


Hele min verden er fuldt sprunget ud
i et fantastisk valør af grønne farver
Overalt har naturen været i forvandling
men nu har den igen bestemt sig for
at trækket i sine sommerklæder

Det er sjovt hvordan varmen samler folk
Eller også er det bare først nu man lægger mærke til at de er samlede
fordi de alle vælter frem fra deres små vinterhi
Enhver offentlig bænk og enhver græsplæne
er fuldt bemandet af sommerglade mennesker
med sommerglade smil og solbriller
her i disse strålende maj dage

Tænk engang at det kun er et enkelt år siden
at sommeren sidst fandt energi nok til at folde sig ud
Det føles som meget længere
Men nu er den her endelig igen
så for mig kunne det være lige fedt om det så havde været vinter i 2 år
for gensynets glæde er akkurat lige så stor
og stemningen er boblende


lørdag den 19. maj 2012

Do you see what i see?


Mine dage flyder sammen af ting som skal gøres
og hele uger kan forsvinde
uden at jeg helt kan huske hvad tiden gik med

Men de sidste par dage er pludselig trådt ud af hverdagens mønster
og vi stiger på det første og det bedste tog til København
Spontant og i godt selskab

Aftenens destinationen er endnu ukendt
og imellem murene genlyder glad talen og jeres latter
i de smalle brolagte gader

Så mange spændende og nye mennesker
som rent faktisk har noget at fortælle
og ikke bare taler for at tale men formår at lægge tanker bag

Hvis jeg derfor helt selv kunne bestemme
ville jeg tilbringe alle mine nætter sammen med jer
For selv da vi er på vej hjem og solen for længst er stået op
er byen endnu kold og grå
men dine smil varmer helt ind under jakken

lørdag den 12. maj 2012



Min hemmelighed er hemmeligheden bag et fantastisk liv siger du?
 - Tjo det tror jeg nu godt, at jeg kunne leve med. Specielt når det kommer fra en som har oplevet lidt flere år, som du siger det selv. Tak

torsdag den 10. maj 2012

Natten


Natten ankommer senere nu
og mine nætter bliver lysere
Men når først mørket har lagt sig
og månens lys falder ind igennem mine ruder
ankommer også drømmene

De tager form i mit værelses mørke kroge
hvorefter de træder frem en efter en
og stryger mit hår
med hænder lavet af tanker
Tanker om dig og om jer og om lyse sommernætter

Stille musik smyger sig ud af mine højtalere
og smelter sammen med mørket og månens stråler
forstærker følelsen af natten
danner billeder i mit hoved
og får mig til at smile for mig selv


Jeg drømmer mig væk

søndag den 6. maj 2012

Økuller til vi ses igen

Jeg sidder jo bare her og nyder tilværelsen
og med jer omkring mig er det kun lettere
her i solskinnet på en madras i læ for vinden
eller omkring et lille bord oplyst af stearinlys
og mundvige som slår krøller for derefter at forvandles til glade grin

Endnu en gang er vi isolerede herude
men denne gang er vi omgivet af træernes nyudsprungne blade
og alle verdens pligter og gøremål kan få lov at vente
for her ude er der intet vi skal nå
intet der skal forhindre os i at nyde og glædes over nuet

Alligevel er det først nu jeg er klar over hvor stor forskel der er på os alle
og selvom jeg aldrig tror jeg kommer til at forstå det fuldstændig
så formår vi endog at passe sammen
som brikker i et puslespil lagt på det grønne græs
blandt de solgule mælkebøtter