søndag den 30. september 2012

Mørket er altomfavnende
    ja næsten beroligende
         men det er en ringe trøst
             for mine kinder er våde og salte
                   og der er intet jeg kan stille op
                   må blot vente på ting jeg ikke ved hvad er
             hvad skal der ske her efter?
         Ordene er blevet ytret
     og de kan ikke ændres
selvom alt andet er blevet det

søndag den 16. september 2012




Nu er mørket igen begyndt at falde tidligere
så når min nat er stort som tjære
og nærmest til at tage og føle på
nærmest til at smage og lugte
og når jeg er ved at fare vild
bliver grebet af en frygt for aldrig at finde tilbage
så finder jeg mine farver frem
og maler et lys i natten
et lys jeg kan følge
og som kan vise vej
videre

lørdag den 15. september 2012

Efterår

Så er efteråret ankommet, og begynder at pakke alle sine gyldne farver frem fra sin medbragte kuffert.
Regnens dråber sidder som perler på min rude, og udenfor er det lille knudrede æbletræs blade ved at blive gule, til trods for at det stadig stolt er tynget af de modne røde æblers vægt.
Vinden rusker i vores tilværelser, skyerne jager hinanden hen over den blå himmel i en evig hast for at nå et nyt sted hen, og vinden er blevet kølig selvom solen stadig varmer på huden.

Snart er selv kastanjerne klar til at blive samlet op gjort levende ved hjælp af et par tændstikker. Sammen vandrer de besynderlige efterårsdyr med de store runde hoveder og tynde træben hen over mit bord.
Jeg finder de velkendte uldsokkerne frem, som giver en helt bestemt følelse af hygge og tryghed og drikker en kop the med honning i Alice i eventyrland kruset imens jeg betragter dem.
Snart vil de igen have mistet deres liv, og jeg vil sidde tilbage med lettere indtørrede kastanjer og knækkede tændstikker.  

onsdag den 5. september 2012

326

Efter at have kørt denne rute to gange dagligt
frem og tilbage fra skole i over et år tror jeg snart at jeg kender alle små detaljer ved den
Jeg kan se hvordan årstiderne skifter
hvordan vejret påvirker havets farver nede ved Lynæs
og jeg kender bussens stop og ved hvem der stiger på hvor om morgenen
Jeg ved hvordan den skramler når den kører rundt i rundkørslen i Frederiksværk
og hvordan den ryster når den kører hurtigere på amtsvejen
lige dér hvor skoven begynder
Jeg ved hvordan udsigten over markerne bliver en smule sløret
set igennem de uklare ruder når solen står ind på dem
Jeg kender også alle lydene i den
når den sætter i gang
standser
åbner dørene
den hvislende lyd det giver når den sænker farten i svingene

Men alligevel er jeg ikke blevet træt af den endnu, for turen giver mig tid til at tænke
Giver mig tid til at slappe af, og selvom den kun går én gang i timen
så synes jeg at den er værd at vente på

Næste stop - Kirkebakken

mandag den 3. september 2012

De arabiske tæppevævere skal bevidst væve en fejl i deres tæppe på et tidspunkt
for det er jo kun guderne som er perfekte.