onsdag den 27. marts 2013

Der er huller i universet

Og modvind er kun modvind til vi vender os
Til vi vælger at følge med den
og se hvor den fører os hen
For at blive stående
urokkelig og stædig
ude af stand til at imødekomme
forandring
er ikke nemt i det lange løb

Hvem ved
måske kommer der noget godt
ud ad alt dette?
Jeg krydser fingre
for ellers kan jeg ikke se meningen
med det hele

tirsdag den 26. marts 2013

Indtryk

Stod af bussen nede ved havnen
Besluttede mig for at gå hjem
Gik ned over stejlepladsen
Over det tørre stride græs
Ned til stenene ved vandkanten
Skurrende sprødhed under skosålerne
Mågernes lejlighedsvise skrigende latter
Kølighed i skyggerne under fyrretræerne
Evindelig sagte susen i nålene ovenover
Det sidste sne ligger tilbage i skyggerne
Duften af de nedfaldne grannåle på sandet
Solens milde varme i lysningen
Mindet om lyden af poppende grankogler
i sommervarmen dukker frem
Mindet om duften og følelsen af varmt sand
Går det sidste stykke hjem igennem campingpladsen
Forbi de gamle vogne som altid var stået der
Forbi syrenens stadig nøgne grene
Termometret ved siden af døren fortæller mig
at der er 6 grader på den hvide mur

Er foråret mon på vej?

onsdag den 20. marts 2013

Det gik lige så godt

Solen var lige begyndt at skinne
på de vintergækker og erantis
som står under moreltræet og syrenens nøgne grene
Foråret var begyndt at folde sig ud i mit liv

Men så ramte vinteren igen
Den dækkede haven med sne
og slog al energi og tanken om sol på huden
og grønt græs ud af mig
Kulden trak mig ned
og det hjælper ikke hver dag at komme hjem
til verdens grimmeste skilt ude ved vejen
Det får mig til at føle at dette ikke længere er mit hjem
og sår tvivlende spørgsmål som frø i mit hoved
Kommer jeg til at opleve forår i haven igen?
Får vi chancen for at sidde omkring bålet i sommernatten
eller at se æblerne uden for mit vindue blive røde
som solnedgangen nede ved stranden?

Jeg forsøger så godt jeg kan at holde mig oppe
men det eneste jeg kan tænke på er
at nu gik det lige så godt