mandag den 26. august 2013

Støv

Vi er børn af denne klodes støv
så vi må følge med når vinden blæser
Vores sind er som strenge af det pure guld
Vores hjerter fyldt med lykkelig lyrik
og glæden er fuldkommen som en boble
der hviller bristeligt let i nuet
Det kan meget vel være at det ofte er os
som må starte de svære samtaler
men vi får det i det mindste gjort

Vi er børn af denne klodes støv
så vi må følge med når vinden blæser
og så er alt vi kan håbe på og krydse fingre for
at den blæser i en god retning denne gang

lørdag den 17. august 2013

Det er sjovt hvordan solen kan skinne udenfor, samtidig med at min verden her inde bag vinduerne er en smule grå idag. Halsen og hovedet gør ondt, og jeg har mest af alt bare lyst til at lægge mig under den lavendelfarvede dyne og drømme mig væk. Drømme mig væk til Nyhavn, selvom jeg godt ved at det sikkert ikke ville blive som jeg havde håbet hvis, jeg tog afsted i aften. Det er latterligt, men det er der jeg helst vil være lige nu. Sidde på marokkopuden som  vi stoppede med aviser og drikke kaffe og ryge Camel. Lyden det giver når vi slår asken af mod askebægerets kant og brudstykkerne af forbipasserendes samtaler uden for vinduet. Jeg ved at jeg er velkommen der inde, og selv hvis ikke mit hovedet havde føltes som et metrobyggeri lige nu, så vil jeg ikke trænge mig på.
Jeg blev tilbudt et kys igår, men takkede pænt nej tak, for jeg vidste at det ville være Nyhavn jeg ville tænke på, og det kunne jeg ikke se det fair i overfor den lyshårede fyr i Dyrehaven.

søndag den 11. august 2013

Jeg troede at det bare var tilfældigt
At jeg havde meget at se til lige i øjeblikket
og at jeg ikke har tid til at sidde stille
Men måske er det også det bedste
at holde sig i gang altså
For jeg er bange for at det hele
bliver for overvældende hvis jeg
sætter mig ned og trækker vejret dybt
og lade tankerne falde til ro

Jeg er bange for at jeg så vil opdage
at jeg ikke kan følge med
og at jeg ikke ved hvad der vil ske

fredag den 9. august 2013

Styrke og sørgmod

Hvad vil det sige at være stærk?
Hvad skal man være kommet igennem?
Når de sidder der ved bordet og fortæller
kan jeg ikke lade være med at blive sørgmodig på deres vegne

I øjeblikket kommer jeg hjem til et tomt hus de fleste dage
Et mørkt hus uden hverken mennesker eller mad
Et hus som egentlig ikke er et hjem. Men hvor er hjem så? 
Mine dage svinger utroligt meget
Mine ture til København
Eller aftenerne i haven betyder det hele
Når vi alle sidder der, med vin eller øl i glassene
og med ørentvistene som kravler ud og ind ad hullerne
i den plastikdug som ligger hen over bordet
Med musikken som bølger ud ad vinduerne
og med den lune nattevind som smyger sig
om vores bare arme og ben

På sådanne aftener hvor det hele bliver for meget
Eller på helt almindelige solskinsdage ved jeg
at jeg er så heldig at have så mange utrolig smukke
og vidunderlige mennesker i mit liv

Det får mig til at indse
at mit hjem vel i grunden er hvor end de er

fredag den 2. august 2013

Sorte fødder

Natten i går var et afbræk
Det fik mig til at indse at ikke alt bliver
som man gerne vil have det
Eller som man tror man vil have det

Der sad vi så
I hver vores stol i lejligheden i Nyhavn
og røg cigaretter og drak te
og snakkede om ingenting
Ikke som jeg havde forestillet mig det
før jeg tog toget hjemmefra
Jeg havde dannet forhåbninger
ud fra jeres optimistiske ord
og ud fra hvad han havde sagt
Det blev anderledes
men ikke nødvendigvis på en dårlig måde
Det var jo hyggeligt nok

Der er bare det at jeg
blev efterladt med spørgsmål
som ikke kunne svares på
og uudredelige strenge af tanker
Men selv det er vel overskueligt
Der findes en hvis orden i mit kaos
De små ledetråde bindes sammen
i en sirlig knude
og gemmes væk bag de blå øjne
De blå øjne som nu kigger ned
på det sorte snavs Københavns gader
har efterladt under mine fødder
fra da vi tre gik mod bussen i formiddags

Er det i grunden ikke vi to som gik
med bare tæer på den lune asfalt i gråvejret
som i virkeligheden har fat på det rigtige?
Byen efterlod sit præg