tirsdag den 8. juli 2014

Istanbul

Dagens hede under den strålende sol erstattes
af aftenens pludselige skumring
og nattens blide altindhyldende mildhed

De brolagte gader snor sig først opad
og snart ned igen mod det azurblå hav
imellem de slidte huse i den gamle bydel
hvor bilerne kører efter først til mølle princippet
og hornet bliver brugt som blev de betalt for det

Mylderet i bazarens kølige labyrintagtige gange
hvor hver en pris er til forhandling
og hvert et nyt hjørne er som at vende en side
i 1001 nats østerlandske eventyr
med en ny historie som blot venter på
at blive fortalt til enhver som lytter

Moskeernes svalende kølighed
under de store kupler over vore hoveder
og deres sælsomme kalden ud over byen
som byder op til de troendes dans
og fordybelse i tanker

Gadesælgere og tiggere som lever
af touristernes medbragte nysgerrighed og punge
og de mange blikke der sendes fra mænd
som den mest givne og naturlige ting i forbifarten
efterfulgt af et 'how are you'
samt et 'where are you from'

En forbipasserendes kommentar om
at vi ikke lignede de andre tourister
men derimod rejsende

Aftener på tagterrassen med backgammon
frugt og tyrkisk øl
ved plastikbordet under lysstofrørene
med udsigt ud over den lysende by
og det mørke hav med containerskibende

Den sidste lune nat ved det lave bord
på de dybe tæppeklædte sofaer med vandpipe og æblete
samt tyrkisk musik og latter og godt selskab
Efterfulgt af gåturen hjem i solopgangen
igennem den på tidspunktet mennesketomme by
med kun de opstrejfende gadehunde og katte som følgesvende

En by med historie som igennem evigheder
er blevet bevaret til ære for svundne tider
og som blot venter på at blive genopdaget
af den som sætter sin lid til oplevelsernes betydning
og forstår at værdsætte nuets flygtighed

Jeg må tilbage