Jeg sidder jo bare her og nyder tilværelsen
og med jer omkring mig er det kun lettere
her i solskinnet på en madras i læ for vinden
eller omkring et lille bord oplyst af stearinlys
og mundvige som slår krøller for derefter at forvandles til glade grin
Endnu en gang er vi isolerede herude
men denne gang er vi omgivet af træernes nyudsprungne blade
og alle verdens pligter og gøremål kan få lov at vente
for her ude er der intet vi skal nå
intet der skal forhindre os i at nyde og glædes over nuet
Alligevel er det først nu jeg er klar over hvor stor forskel der er på os alle
og selvom jeg aldrig tror jeg kommer til at forstå det fuldstændig
så formår vi endog at passe sammen
som brikker i et puslespil lagt på det grønne græs
blandt de solgule mælkebøtter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar