Skal vi gå en tur op over skyerne? Bare os to?
Op til der hvor solen altid skinner
og hvor regnen aldrig kan nå os
Selv stormvejr og alle bekymringerne vil ikke kunne nå os
De vil alle blive ladt tilbage dernede i det grå
og der er intet vi behøver at bryde vores hoveder med heroppe
Heroppe på de hvide bløde skyer
er der intet vi skal nå
andet end at finde ro
Vi kan tage en parasol med
og måske en flaske med hjemmelavet hyldeblomstsaft
som vi kan nyde i den lette brise
Og sådan kunne vi sidde der
i en uendelighed
uden af tage os af tiden der gik
Så hvis jeg nu en dag spurgte dig
ville du så sige ja og lade mig tage din hånd
og vandre med mig til skyerne?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar