Månen hænger lavt på himlen i nat
Den har igen gjort sin entré
på den dybblå kuppel langt over vores hoveder
Dovent skinner den der bag træernes sorte silhuetter
og bader omgivelserne i et fløjelsblødt lys
Alt er tyst
End ikke min brors musik spiller
der inde på den anden siden af væggen
Kun lyden af mit åndedrag bryder mørket
Min verden er stille i nat
Mit ord for at Månen aldrig skinner, har skinnet, eller vil skinne dovent! Den er langt mere ihærdig end som så. Træerne derimod...
SvarSlet