tirsdag den 26. marts 2013

Indtryk

Stod af bussen nede ved havnen
Besluttede mig for at gå hjem
Gik ned over stejlepladsen
Over det tørre stride græs
Ned til stenene ved vandkanten
Skurrende sprødhed under skosålerne
Mågernes lejlighedsvise skrigende latter
Kølighed i skyggerne under fyrretræerne
Evindelig sagte susen i nålene ovenover
Det sidste sne ligger tilbage i skyggerne
Duften af de nedfaldne grannåle på sandet
Solens milde varme i lysningen
Mindet om lyden af poppende grankogler
i sommervarmen dukker frem
Mindet om duften og følelsen af varmt sand
Går det sidste stykke hjem igennem campingpladsen
Forbi de gamle vogne som altid var stået der
Forbi syrenens stadig nøgne grene
Termometret ved siden af døren fortæller mig
at der er 6 grader på den hvide mur

Er foråret mon på vej?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar