Fordomme

Jeg var på vej hjem i natten
Cyklede igennem mørket på min stadig raslende cykel
Standsede for at se vores hus i ejendomsmæglerens vindue
Vores hus som ikke længere føles som vores
da jeg så en mand komme slingrende hen ad gaden
Skaldet, fuld og iført armybukser
Suspekt type
Vendte ryggen til og ventede på at han skulle passere mig
Han stoppede ved min side
Selvfølgelig stoppede han
Men trods fordomme spurgte han
dog en smule sløret i stemmen efter den sidste øl
om jeg havde fundet et hus jeg ville have
Til det måtte jeg jo svare nej desværre
og at jeg kiggede på mit eget hus
Han spurgte igen om jeg havde fundet noget jeg ville købe
Som om han ikke havde forstået mit svar
men ventede denne gang ikke på endnu et
Han gav mig et stort kram
og ønskede mig en rigtig god aften
hvorefter han slingerede videre ned ad vejen på vej til Dolken

Nogle gange skal man tro på det bedste i folk
i stedet for at lade fantasien farer bare fordi natten er sort