Mit hoved er fyldt med ævl fra de bøger
som jeg forsøger at holde næsen i
Homologe kromosomer, evolution, anaerobe processer,
naturlig selektion, eukaryote celler, analoge træk,
DNA-hybridisering, endosymbiontteorien
Bøgerne fortæller mig at mulddyr ikke er en art
men jeg er ligeglad
Jeg har redet på et engang og det var sødt
I virkeligheden er jeg fuldstændig ligeglad med
hvordan man sammenligner enkeltstrenget DNA
og med Mendels arvelove og mutation
Jeg har bare lyst til at danse rundt og rundt
på køkkengulvet i selskab med min skygge ved mine fødder
med sød musik og med tordenskyerne og syrenerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar