Skikkelser i regnen

Mennesker i sorte jakker haster forbi hinanden
i den silende regn på Strøget
Paraplyerne dækker for deres grå ansigter som er sammenbidte
på grund af deres irritation over det danske vejr
Ved det da ikke at de har travlt og ikke har tid
til at gå uden om de mange vandpytter som dannes på gaderne
Jamen så tag jer da sammen folkens
Hele verden ligger foran jer hvis bare i kunne løfte
de sorte paraplyer en smule og kigge frem derunder
på de mange som i krydser i jeres hvileløse ilen
Min jakkes stof vædes af regnen
og ligger tungt og køligt på mine skuldre
En hjemløs ligger i en alt for slidt sovepose uden for en trappeopgang
sammen med sin hund i håb om at finde ly og læ der
ligesom de mange andre strøggængere som står og trykker sig
mod butiksruderne som reklamerer med udsalg
Guldmanden står på gammeltorv uforstyrret af den endeløse silen
Håber på et par håndører af de forbipasserende
så han kan løfte på hatten og tage hjem i tørvejr

Langsomt stilner regnen dog af
Paraplyer lukkes og de mange stemmer begynder igen
at give genklang imellem gadens mure
Mistrioske blikke sendes imod himlen
Vejret er utilregneligt så man venter blot
på den næste styrtbyge som kan vaske denne grå by ren
og om muligt farverig og sommerlig