Havgus på vinduerne

Endnu en gang blæses vi væk
Nyhederne blæser blæsten op i enorme dimensioner
De får det jo til at lyde som en kommende dommedag
og vi er endnu en gang borte med blæsten
ude af stand til at kunne gøre noget ved det

Sidder i spisestuen med den tændte computer foran mig
men får intet lavet det er jo tydeligt
Udenfor svajer træerne stadig frem og tilbage
og vores vinduer bliver mere og mere uigennemsigtige

Går ned på stranden igennem campingpladsen
Overspringshandlingerne er i gang
og bliver mødt at stormens mægtige kræfter
idet vi kommer ud på strandengen
Sandet drives nådesløst på flugt
med kun en smule marehalm som beskyttelse
Bølgerne vælter ind imod hybenbuskene
og bølgerne piskes hvide og flossede
Skummet og gusen slår imod os
længe før vi når ned til hvor standen plejede at begynde
Læberne smager af salt
og håret pisker imod de allerede forfrosne kinder

Skydækket åbner sig og solen skinner ned
på det urolige og oprørte hav
som plamager af bladguld over bølgerne i fjorden
Finder mobilen frem og forsøger forgæves at foreviggøre
det spektakulære syn over den ellers så velkendte udsigt

Man føler sig uendelig lille og forsvarsløs i sådan noget vejr
for hvor kan naturen dog være ukontrollerbar
men samtidig så uendelig smuk