Vi spurgte min lille fætter igår aftes om han vidste hvad CO2 udslip og global opvarmning var.
Men han rystede bare på hovedet. Det vidste han ikke.
Så spurgte vi om han vidste hvad naturkatastrofer og hungersnød var.
Endnu et nej.

Åh, hvem der blot var 4 igen. Dengang var alting så meget lettere.

Jeg går ned til stranden. Den strand som jeg har tilbragt så mange sommerdage på igennem årene.
Kigger ud over bølgerne og lytter til den brusen det giver når de ustandseligt slår ind imod stenene.
En lun sommerbrise møder mig og smyger sig omkring mine bare arme og ben.
Under mine fødder stikker den stride marehalm, hvis strå er blevet bleget af solen, og over mit hoved er himlen klar og blå, kun brudt af enkelte hvide fjerlignende skyer højt oppe.
Men idet jeg står og ser ud over det hele, er det som om det stivner for øjnene af mig.
Solens stråler varmer ikke længere og selv bølgerne bliver tyste.
Jeg træder et skridt tilbage og opdager at havet som før lå foran mig mægtigt og roligt,
nu blot er mørkeblå maling på et lærred.
Jeg rækker frem og kradser lidt i det malede sand, men ender kun med at få grågul maling under neglen.
Marhalmen er nu heller intet andet end små penselstrøg sirligt malet med stor omhu.
Jeg lægger håndfladen imod havet og mærker hvordan farven her endnu er våd. Kan mærke hvordan den kølige malingen smitter af på mine fingre og farver dem blå. En ide slår mig, og jeg sætter hånden imod de hvide skyer højt på himlen og efterlader et håndaftryk en smule udtværet.
Jeg smiler for mig selv, men da jeg igen ser på billedet er det blot den strand jeg altid har kendt.
Brisen stryger hen over sandet, og bølgerne bruser imod stenene.
Alt er som det hele tiden havde været, og det er først da jeg vender mig om for at gå hjem igen, at jeg ud af den ene øjenkrog lægger mærke til et mørkeblåt håndaftryk sat på de lette skyer højt over mig.

Skyvandringer

Skal vi gå en tur op over skyerne? Bare os to?
Op til der hvor solen altid skinner
og hvor regnen aldrig kan nå os

Selv stormvejr og alle bekymringerne vil ikke kunne nå os
De vil alle blive ladt tilbage dernede i det grå
og der er intet vi behøver at bryde vores hoveder med heroppe

Heroppe på de hvide bløde skyer
er der intet vi skal nå
andet end at finde ro

Vi kan tage en parasol med
og måske en flaske med hjemmelavet hyldeblomstsaft
som vi kan nyde i den lette brise 

Og sådan kunne vi sidde der
i en uendelighed
uden af tage os af tiden der gik

Så hvis jeg nu en dag spurgte dig
ville du så sige ja og lade mig tage din hånd
og vandre med mig til skyerne?

Experience the wild side too

Sidder her lige så stille
bag vinduerne
og kigger ud på det grå vejr
Regnens dråber iler ned over  ruderne
som små snegle
der efterlader dråber for at vise hvor de kom fra
Men hvor de er på vej hen vides ikke
blot nedad
- og hvor har de dog travlt med lige netop det

Nu ser det dog ud som om der lysner der ude
og håbet om at denne endeløse regn
og denne grå stemning vil få en ende
breder sig
som en farverig plet af akvarel
placeret midt på et vådt papir
- måske bliver det alligevel en lun sommeraften
her til Sankt Hans.

Men det vil i grunden ikke gøre den store forskel
om det regner eller er solskin
for jeg er sikker på at det nok skal blive en skøn aften med jer alle sammen
- uanset vejret

Tiden

Enten er tiden begyndt at gå meget langsomt
eller også er dette døgn blevet et par timer længere
For lige nu føler jeg det som om tiden står stille

Problemet er bare at tiden rundt omkring lige nu
går så pokkers hurtigt
Den er som vand der bare bliver ved med at løbe udenom
ikke til at holde tilbage
Ligeglad med mig og med hvor mange sten og grene jeg kaster efter den
i et tamt forsøg på at bygge en dæmning

En dæmning som kan holde det hele tilbage
som kan give mig en stund til at trække vejret
før jeg er på vej videre
Et sekund til at huske hvad jeg har set og oplevet dagen før
og til at glæde mig til hvad der kommer imorgen

Men tiden lader sig ikke sådan hæmme
Lader sig ikke stoppe efter ønske
så man må bare hænge i og håbe på det bedste
for før man får set sig om er der gået endnu en dag
endnu en uge
endnu et år

Feeling down?

Are you feeling down and like nothing makes any sense? Don't! 

- The solution is simple; just bend some old forks and spoons around your head accompagnied by a few flowers. Then you make an ugly face.. 

And everything will be alright!