Sad på stranden og kom til at tænke på den weekend ved Vesterhavet.
Sommerhuset der var blevet revet ned sidste vinter
efterladende en bar plet i sandet.
Et minde om noget som engang var
og jeg kunne se i dine øjne at noget nu er anderledes.
En del af din barndom vil nu kun blive mindet i tankerne.
Det lille tilflugtssted hvor i tilbragte sommer efter sommer
der i klitterne blandt marehalm og havtorn.

Blot endnu et bevis på at tiderne skifter,
men jeg ved at havet her ved min side for altid vil forblive det samme.
Her under himlens storslåede kuppel.
Man føler sig så uendelig lille blandt vindblæst sand, sten og skaller.