1. december

Jeg hænger min november til tørre her i natten
Glemmer alt om melankoli
og om det grå vejr med regnen som pisker imod de sorte ruder
I stedet træder jeg ud af min dør denne første dag i december
og mærker kulden stikke i huden
som tusinde nåle af is
Føler en klarhed i luften som kun denne årstid kan fremmane
Jeg fyldes af en forventningsfuld glæde fyldt med boblende latter
for omkring os ligger sneen allerede i et tyndt lag
Spinkelt og usikkert på om solen vil bryde frem
igennem vinterens tunge skydække