Frosten og dig

Udenfor raser vinden og kulden
Sne fyger ind ad hver en sprække
Men mine hænder er for en gangs skyld varme
og med dem holder jeg frosten på afstand
Holder den væk fra mine tanker
Tanker som hvirvler rundt
ligesom de tusindvis af snefnug
som nu har lagt sig til ro på den kolde jord
og farvet vores verden hvid
Jeg ved ikke hvorfor
men jeg smiler hver gang jeg ser dig

1. december

Jeg hænger min november til tørre her i natten
Glemmer alt om melankoli
og om det grå vejr med regnen som pisker imod de sorte ruder
I stedet træder jeg ud af min dør denne første dag i december
og mærker kulden stikke i huden
som tusinde nåle af is
Føler en klarhed i luften som kun denne årstid kan fremmane
Jeg fyldes af en forventningsfuld glæde fyldt med boblende latter
for omkring os ligger sneen allerede i et tyndt lag
Spinkelt og usikkert på om solen vil bryde frem
igennem vinterens tunge skydække

Sad på stranden og kom til at tænke på den weekend ved Vesterhavet.
Sommerhuset der var blevet revet ned sidste vinter
efterladende en bar plet i sandet.
Et minde om noget som engang var
og jeg kunne se i dine øjne at noget nu er anderledes.
En del af din barndom vil nu kun blive mindet i tankerne.
Det lille tilflugtssted hvor i tilbragte sommer efter sommer
der i klitterne blandt marehalm og havtorn.

Blot endnu et bevis på at tiderne skifter,
men jeg ved at havet her ved min side for altid vil forblive det samme.
Her under himlens storslåede kuppel.
Man føler sig så uendelig lille blandt vindblæst sand, sten og skaller.

Gentagelse

Gentagelse og erindring er den samme bevægelse, kun i modsat retning,
thi hvad der erindres, har været, gentages baglæns;
hvorimod den egentlige gentagelse erindres forlæns.
Derfor gør gentagelsen, hvis den er mulig, et menneske lykkeligt,
mens erindringen gør ham ulykkelig.

- Søren Kierkegaard

Sonnet about the fall

When the fall begins to reveal its face
and to unpack its suitcase filled with gold
you know that you will soon have to embrace
The season which will turn the whole world cold

Now the leaves begin to fall to the ground
and the colors of my world becomes grey
while the summer are still in every sound
wound up in my heart it must slip away

But like the feeling of the lost season
I know that the thought of you will soon fade
although I don’t understand the reason
it has like the warmth become a faint shade

Yet I know that like the spring will return
So will the love and to that I shall yearn 

"Menneskekroppen er født til at gå. Flytte vægten fra den ene fod over på den anden og så videre. Videre! Det er meningsløst for den, der tænker over det, for den, der skriver om det. Men ikke for den, der gør det. Han går."

A few of my favorite things

Lyden af regn
Følelsen af nyt sengetøj på sengen
Morgendug i spindelvæv
Johannes glade latter
At modtage postkort
Når min kat kommer når jeg kalder
Lyden af et båls knitren
Amalies skønne indsigt i livet
At give sig selv lov til at klø på myggestik
Kølige sommerkys
Min plante i min vindueskarm
At blive opslugt i en god bog
Lange kram af en god ven
Lakridsslikkepindene fra kantinen
Spændende drømme som ingen mening giver
Stemningen i lufthavnen
Menneskene på en spejderlejr
At kigge på gamle skolebilleder
Lange varme bade
Varme vinterkys
Mine nye vandrestøvler
At lytte til musik med min bror
Følelsen af at knuge ris i hånden
Det varme skær et stearinlys giver
Duften efter det har regnet

To be continued..

"Keep your face to the sunshine, and you cannot see the shadows"

Nuet er det punkt hvor tiden rører evigheden
Så få det bedste ud af det
for nu er nuet optaget af fortiden
blot for at give plads til tiden som går

Kast dig hovedkuls ud i livet

Jeg tager jeres trøstende ord til mig
som en lille kat lapper mælk i sig i en gammel tegnefilm
for jeg sætter sådan pris på alle jer dejlige venner
som jeg ved altid vil stå klar med en kop kaffe
et kram eller en ekstra seng
hvis det hele skulle blive for meget

Med jer omkring mig ved jeg
at selvom man nogle gange kan føle det sådan
så vil jeg aldrig være alene
Og blot at have den vished er en umådelig trøst

Magtesløshed

Min verden smuldrer
i kanten
for derefter at fortsætte indad
Små fliger falder af
og der er intet jeg kan stille op
Verden rundt om mig
om os
iler videre
som den altid har gjort
uforstyrret
Men jeg er fanget
kan ikke bevæge mig
ved ikke hvad der vil ske
må bare vente
og se hele min ide om
hvordan min verden hænger sammen
smuldre
ude af stand til at gøre noget ved det

Mørket er altomfavnende
    ja næsten beroligende
         men det er en ringe trøst
             for mine kinder er våde og salte
                   og der er intet jeg kan stille op
                   må blot vente på ting jeg ikke ved hvad er
             hvad skal der ske her efter?
         Ordene er blevet ytret
     og de kan ikke ændres
selvom alt andet er blevet det

Nu er mørket igen begyndt at falde tidligere
så når min nat er stort som tjære
og nærmest til at tage og føle på
nærmest til at smage og lugte
og når jeg er ved at fare vild
bliver grebet af en frygt for aldrig at finde tilbage
så finder jeg mine farver frem
og maler et lys i natten
et lys jeg kan følge
og som kan vise vej
videre

Efterår

Så er efteråret ankommet, og begynder at pakke alle sine gyldne farver frem fra sin medbragte kuffert.
Regnens dråber sidder som perler på min rude, og udenfor er det lille knudrede æbletræs blade ved at blive gule, til trods for at det stadig stolt er tynget af de modne røde æblers vægt.
Vinden rusker i vores tilværelser, skyerne jager hinanden hen over den blå himmel i en evig hast for at nå et nyt sted hen, og vinden er blevet kølig selvom solen stadig varmer på huden.

Snart er selv kastanjerne klar til at blive samlet op gjort levende ved hjælp af et par tændstikker. Sammen vandrer de besynderlige efterårsdyr med de store runde hoveder og tynde træben hen over mit bord.
Jeg finder de velkendte uldsokkerne frem, som giver en helt bestemt følelse af hygge og tryghed og drikker en kop the med honning i Alice i eventyrland kruset imens jeg betragter dem.
Snart vil de igen have mistet deres liv, og jeg vil sidde tilbage med lettere indtørrede kastanjer og knækkede tændstikker.  

326

Efter at have kørt denne rute to gange dagligt
frem og tilbage fra skole i over et år tror jeg snart at jeg kender alle små detaljer ved den
Jeg kan se hvordan årstiderne skifter
hvordan vejret påvirker havets farver nede ved Lynæs
og jeg kender bussens stop og ved hvem der stiger på hvor om morgenen
Jeg ved hvordan den skramler når den kører rundt i rundkørslen i Frederiksværk
og hvordan den ryster når den kører hurtigere på amtsvejen
lige dér hvor skoven begynder
Jeg ved hvordan udsigten over markerne bliver en smule sløret
set igennem de uklare ruder når solen står ind på dem
Jeg kender også alle lydene i den
når den sætter i gang
standser
åbner dørene
den hvislende lyd det giver når den sænker farten i svingene

Men alligevel er jeg ikke blevet træt af den endnu, for turen giver mig tid til at tænke
Giver mig tid til at slappe af, og selvom den kun går én gang i timen
så synes jeg at den er værd at vente på

Næste stop - Kirkebakken

I like people who smile when it is raining

De arabiske tæppevævere skal bevidst væve en fejl i deres tæppe på et tidspunkt
for det er jo kun guderne som er perfekte.

Endnu en varm sommerdag på Vaffelhjørnet

Et nyt ansigt dukker op der foran mig
endnu en is at koncentrere sig om
endnu et barn hvis små hænder sætter aftryk på glasset
for at komme så tæt på de mange is som muligt
Kvinden smiler afventende

En gammeldags med to kugler

Køen bliver længere og længere
det er en af de varme sommerdage
hvor det føles som om hver time i varmen
varer en uendelighed

Kaffe og Nougat

En konstant dans for at opfylde ønsker
ud og ind imellem hinanden på den trange plads bag disken
en konstant gåen frem og tilbage
og en konstant skraben is og laven vafler
Et kaos ulmer under overfladen
Men bliver gemt væk bag et smil

Guf? Vanilje eller jordbær?
.. Vanilje

Prøver at huske hvad jeg lige har fået fortalt
men tankerne driver alligevel alle mulige andre steder hen end lige her
Dagdrømmerier om rejser og gøremål
Barnets øjne følger med iver isen uden at ænse andet

Skal der noget oven på?
.. Cacaopulver

Hvor kommer der dog mange forskellige mennesker ind
Tusind forskellige udseender og stemmer
forskellige stile og væremåder
så mange forskellige personer
stedet hvor et par oprigtigt venlige øjne eller en smilende mund
kan gøre hele forskellen
i modsætning til de tvære som synes at både køen var for lang og vejret for varmt
men forunderligt nok kan de alle være enige om at spise is
lige præcis idag hvor solen bager og skygge lokker

Så skal jeg bede om 32 kroner, tak
Kan jeg hjælpe den næste i køen?

Vi spurgte min lille fætter igår aftes om han vidste hvad CO2 udslip og global opvarmning var.
Men han rystede bare på hovedet. Det vidste han ikke.
Så spurgte vi om han vidste hvad naturkatastrofer og hungersnød var.
Endnu et nej.

Åh, hvem der blot var 4 igen. Dengang var alting så meget lettere.

Jeg går ned til stranden. Den strand som jeg har tilbragt så mange sommerdage på igennem årene.
Kigger ud over bølgerne og lytter til den brusen det giver når de ustandseligt slår ind imod stenene.
En lun sommerbrise møder mig og smyger sig omkring mine bare arme og ben.
Under mine fødder stikker den stride marehalm, hvis strå er blevet bleget af solen, og over mit hoved er himlen klar og blå, kun brudt af enkelte hvide fjerlignende skyer højt oppe.
Men idet jeg står og ser ud over det hele, er det som om det stivner for øjnene af mig.
Solens stråler varmer ikke længere og selv bølgerne bliver tyste.
Jeg træder et skridt tilbage og opdager at havet som før lå foran mig mægtigt og roligt,
nu blot er mørkeblå maling på et lærred.
Jeg rækker frem og kradser lidt i det malede sand, men ender kun med at få grågul maling under neglen.
Marhalmen er nu heller intet andet end små penselstrøg sirligt malet med stor omhu.
Jeg lægger håndfladen imod havet og mærker hvordan farven her endnu er våd. Kan mærke hvordan den kølige malingen smitter af på mine fingre og farver dem blå. En ide slår mig, og jeg sætter hånden imod de hvide skyer højt på himlen og efterlader et håndaftryk en smule udtværet.
Jeg smiler for mig selv, men da jeg igen ser på billedet er det blot den strand jeg altid har kendt.
Brisen stryger hen over sandet, og bølgerne bruser imod stenene.
Alt er som det hele tiden havde været, og det er først da jeg vender mig om for at gå hjem igen, at jeg ud af den ene øjenkrog lægger mærke til et mørkeblåt håndaftryk sat på de lette skyer højt over mig.

Skyvandringer

Skal vi gå en tur op over skyerne? Bare os to?
Op til der hvor solen altid skinner
og hvor regnen aldrig kan nå os

Selv stormvejr og alle bekymringerne vil ikke kunne nå os
De vil alle blive ladt tilbage dernede i det grå
og der er intet vi behøver at bryde vores hoveder med heroppe

Heroppe på de hvide bløde skyer
er der intet vi skal nå
andet end at finde ro

Vi kan tage en parasol med
og måske en flaske med hjemmelavet hyldeblomstsaft
som vi kan nyde i den lette brise 

Og sådan kunne vi sidde der
i en uendelighed
uden af tage os af tiden der gik

Så hvis jeg nu en dag spurgte dig
ville du så sige ja og lade mig tage din hånd
og vandre med mig til skyerne?

Experience the wild side too

Sidder her lige så stille
bag vinduerne
og kigger ud på det grå vejr
Regnens dråber iler ned over  ruderne
som små snegle
der efterlader dråber for at vise hvor de kom fra
Men hvor de er på vej hen vides ikke
blot nedad
- og hvor har de dog travlt med lige netop det

Nu ser det dog ud som om der lysner der ude
og håbet om at denne endeløse regn
og denne grå stemning vil få en ende
breder sig
som en farverig plet af akvarel
placeret midt på et vådt papir
- måske bliver det alligevel en lun sommeraften
her til Sankt Hans.

Men det vil i grunden ikke gøre den store forskel
om det regner eller er solskin
for jeg er sikker på at det nok skal blive en skøn aften med jer alle sammen
- uanset vejret

Tiden

Enten er tiden begyndt at gå meget langsomt
eller også er dette døgn blevet et par timer længere
For lige nu føler jeg det som om tiden står stille

Problemet er bare at tiden rundt omkring lige nu
går så pokkers hurtigt
Den er som vand der bare bliver ved med at løbe udenom
ikke til at holde tilbage
Ligeglad med mig og med hvor mange sten og grene jeg kaster efter den
i et tamt forsøg på at bygge en dæmning

En dæmning som kan holde det hele tilbage
som kan give mig en stund til at trække vejret
før jeg er på vej videre
Et sekund til at huske hvad jeg har set og oplevet dagen før
og til at glæde mig til hvad der kommer imorgen

Men tiden lader sig ikke sådan hæmme
Lader sig ikke stoppe efter ønske
så man må bare hænge i og håbe på det bedste
for før man får set sig om er der gået endnu en dag
endnu en uge
endnu et år

Feeling down?

Are you feeling down and like nothing makes any sense? Don't! 

- The solution is simple; just bend some old forks and spoons around your head accompagnied by a few flowers. Then you make an ugly face.. 

And everything will be alright!

Gummistøvler og busser

Jeg gik i mine egne tanker i gummistøvler igennem alle vandpytterne på den mudrede sti, ned til busstoppestedet hvor der ingen stod.
Bussen var forsinket. Ligesom den var i morges. Tosset at de ikke bare kan ændre på tiderne så man rent faktisk kunne tage højde for dem.
Men da først bussen er stoppet ud for mig og dørene åbner, bliver jeg hilst at den gladeste buscheffør jeg længe har mødt. Han smiler stort og siger 'hej' og 'hvor er det dog dejligt med lidt regn'
Jeg blev fuldstændig revet ud af mine tanker og kom sådan til at smile. Og jeg gav ham ret, for det var jo også kun at forvente efter så mange dage med godt vejr, og det var jo trods alt rart sådan som alting blev grønt og duftede så friskt.

Det er sjovt som der ikke skal mere til, men sådan nogle små ting kan virkelig rede det hele.

Barndomsminder

Maj måneds katte

er bløde og glatte

med knurhår af silke

og øjne af rav

Maj måneds katte 

kan spinde og pjatte  

og når de får killinger

siger de mjav!

Bare tæer og solskin

Hele min verden er fuldt sprunget ud
i et fantastisk valør af grønne farver
Overalt har naturen været i forvandling
men nu har den igen bestemt sig for
at trækket i sine sommerklæder

Det er sjovt hvordan varmen samler folk
Eller også er det bare først nu man lægger mærke til at de er samlede
fordi de alle vælter frem fra deres små vinterhi
Enhver offentlig bænk og enhver græsplæne
er fuldt bemandet af sommerglade mennesker
med sommerglade smil og solbriller
her i disse strålende maj dage

Tænk engang at det kun er et enkelt år siden
at sommeren sidst fandt energi nok til at folde sig ud
Det føles som meget længere
Men nu er den her endelig igen
så for mig kunne det være lige fedt om det så havde været vinter i 2 år
for gensynets glæde er akkurat lige så stor
og stemningen er boblende

Do you see what i see?

Mine dage flyder sammen af ting som skal gøres
og hele uger kan forsvinde
uden at jeg helt kan huske hvad tiden gik med

Men de sidste par dage er pludselig trådt ud af hverdagens mønster
og vi stiger på det første og det bedste tog til København
Spontant og i godt selskab

Aftenens destinationen er endnu ukendt
og imellem murene genlyder glad talen og jeres latter
i de smalle brolagte gader

Så mange spændende og nye mennesker
som rent faktisk har noget at fortælle
og ikke bare taler for at tale men formår at lægge tanker bag

Hvis jeg derfor helt selv kunne bestemme
ville jeg tilbringe alle mine nætter sammen med jer
For selv da vi er på vej hjem og solen for længst er stået op
er byen endnu kold og grå
men dine smil varmer helt ind under jakken

Min hemmelighed er hemmeligheden bag et fantastisk liv siger du?

 - Tjo det tror jeg nu godt, at jeg kunne leve med. Specielt når det kommer fra en som har oplevet lidt flere år, som du siger det selv. Tak

Natten

Natten ankommer senere nu
og mine nætter bliver lysere
Men når først mørket har lagt sig
og månens lys falder ind igennem mine ruder
ankommer også drømmene

De tager form i mit værelses mørke kroge
hvorefter de træder frem en efter en
og stryger mit hår
med hænder lavet af tanker
Tanker om dig og om jer og om lyse sommernætter

Stille musik smyger sig ud af mine højtalere
og smelter sammen med mørket og månens stråler
forstærker følelsen af natten
danner billeder i mit hoved
og får mig til at smile for mig selv


Jeg drømmer mig væk

Økuller til vi ses igen

Jeg sidder jo bare her og nyder tilværelsen
og med jer omkring mig er det kun lettere
her i solskinnet på en madras i læ for vinden
eller omkring et lille bord oplyst af stearinlys
og mundvige som slår krøller for derefter at forvandles til glade grin

Endnu en gang er vi isolerede herude
men denne gang er vi omgivet af træernes nyudsprungne blade
og alle verdens pligter og gøremål kan få lov at vente
for her ude er der intet vi skal nå
intet der skal forhindre os i at nyde og glædes over nuet

Alligevel er det først nu jeg er klar over hvor stor forskel der er på os alle
og selvom jeg aldrig tror jeg kommer til at forstå det fuldstændig
så formår vi endog at passe sammen
som brikker i et puslespil lagt på det grønne græs
blandt de solgule mælkebøtter

Der er åh så mange mennesker, nye som gamle venner, som jeg så gerne vil se meget mere til i min hverdag. Men af en eller anden grund når vi bare aldrig længere end til; det må vi lige se på, eller lad os finde en dato på et tidspunkt, eller skriv når du er i byen.. Men hvad kan man bruge en sms når man er i byen til, eller en dag hvor man endelig intet skal, når i så selv skal nå hundrede ting, på lige netop den ene dag. Lektier, studier, efterskoler, arbejde.


Jeg synes sgu at det er svært.

Regnvejr, Balstyrko og duften af forår og våd asfalt

Jeg burer mig inde i mit eget lille hoved
Langt væk fra alt hvad der foregår omkring mig
Gemt væk bag et væld af tanker som gentager sig selv
Bag den samme stump af en sang jeg ikke helt kan huske teksten til
For der inde bag mine blå øjne er der

Kaos

Lille kat
Lille kat
Lille kat på vejen

Hvis er du?
Hvis er du?
- Jeg er sgu min egen!

Jeg er træt af ikke at kunne falde i søvn om aftenen
for derefter ikke at kunne stå op igen om morgenen
Og jeg er træt af dårlig kaffe

Universet består i virkeligheden af 72 værelser
Vores verden er blot et enkelt af dem

Månen lyser i virkeligheden 7 gange skarpere end solen
Man lægger bare ikke mærke til det
På grund af mørkets størrelse

 - Citater af vis mand i S toget mellem Birkerød og Lyngby

Det er mærkeligt hvordan nogle folk slår krumspring
når man siger at man ikke spiser kød
De tror vel ikke at det er muligt at leve uden
De burde prøve det

Idag blev jeg spurgt om jeg så heller ikke spiser kage
Jeg forstod aldrig sammenhængen imellem de to..

Mørket har igen i nat malet mine ruder sorte
Havens velkendte omgivelser er blevet opslugte
og jeg kan nu kun se stearinlysenes flakkede genskær i glasset

I mørket sidder jeg så her og kigger på gamle fotografier
som i alt for mange år har ligget hengemt og krøllede
i de støvede papkasser oppe på loftet
Billeder af svundne tider
af alverdens minder
af unge mennesker vis hår nu for længst er blevet gråt
af små sommerglade børn med jordbær i hele ansigtet
af lykkelige stunder blandt dem i elskede
af os
og af jer

Det er mærkeligt at tænke på
at i har oplevet så meget
at i har levet så længe
og at jeg langt fra kender halvdelen
af alle de fantastiske og storslåede fortællinger i har at fortælle
om dage fra før vi kom til
Så derfor kan jeg bruge flere timer
på bare at sidde og kigge på blegnede og slidte fotografier
og på at lytte til historier
Ja, man bliver helt grebet af at høre
om dengang ..

Klokken 2

Går alene igennem natten

kun i selvskab af lyden af mine egne skridt imod fortovet

stadig med smagen af rødvin på tungen

og med fulde menneskers snak om politik i tankerne
 

Tænker over hvordan man engang kunne blive i Hundested
i hvad der virkede som flere måneder
uden at behøve at tage nogle steder hen

for vi havde jo alt hvad vi behøvede lige her
i vores egen lille by

Men hvordan er jeg så kommet til det punkt

hvor jeg bruger størstedelen af mine vågne timer alle andre steder end lige der?
Jeg behøver jo på den anden side ikke at tænke længe

før det går op for mig at jeg jo lang hellere vil bruge min tid 
lige præcis der hvor i er
om det så er i Tollerrup, Hanehoved, Frederiksværk eller København

For jeg har ikke lyst til som så mange andre
at leve med skyklapper for øjnene
og bare følge med
uden at se de små muligheder livet byder en
Så vil jeg langt hellere bryde fri sammen med jer
bryde fri af alt hvad vi plejer
og i stedet for at tænke store tanker om alt og ingenting

huske på:

Happiness is only real when shared

Norge

Når toppen af bakken
toppen af bjerget
så mærtig og urokkelig der i solskinnet
og man føler sig uendelig lille
med den klare blå himmel over sig
og dalen med den fantastiske udsigt under sig

Tager flere gange kameraet frem
og forsøger at foreviggøre
øjeblikket
af alle jer skønne mennesker
smilende
grinende
med langrendski under fødderne
og stave i hænderne
der på toppen af verden
med den vidunderlige panorama
som udspiller sig for vores øjne

Men jeg ved kun alt for godt

at jeg ikke engang opfanger 

halvdelen af den skønhed og lykke som jeg oplever 

i dette øjeblik

sammen med jer
i Norges fjælde

The "earth" without

"art"

is just

"eh"

 














 

Fjordens vand

Står op en tidlig morgen

begiver os ned til stranden

ned til det kolde sand

som former sig om mine fødder

idet jeg tager skoene af
og efterlader fodspor bag mig

Ned til det grå vand

som ligger afventende foran os

- gør ideen om badning en del mindre tiltalende

end den var da jeg endnu lå i min varme seng

Går ned over stranden

det er som om havet lugter anderledes om vinteren

og sandet ligeså

slet ikke som man husker det fra sommeren

Vinden blæser op 

og danner hvide toppe på bølgerne

idet vi når strandkanten

allerede en smule forfrosne
Men da vi først er løbet ud

og lader det isnende vand forme sig omkring vores kroppe

skulle man da være et skarn 

hvis ikke man var imødekommende overfor enhver lejlighed

for at få så meget ud af dette som muligt

Dykker ned under den næste bølge

mærker hvordan vandet lukker sig over mig

føler det som om tusinde nåle prikker 

i mine fødder og hænder

og i mit ansigt

Vader op på stranden igen

og føler en varme sprede sig idefra

en energi

ser pludselig klart igennem kulden

med et nyt syn på dagen

Tanker

Tænker tanker som nu efterhånden begynder at ligge i lag

Som brænde man aldrig rigtig kan stable så det passer sammen 

når alle stykkerne er ujævne og forskellige i størrelserne

Alle sammen med små mærkelige grene som stikker ud i alle retninger

Et frustrerende arbejde når man forsøger at få det til at passe sammen

Tænker at der må være en metode jeg bare ikke kender til endnu

men må nok erkende at jeg aldrig kommer til det

Og er det ikke også nok det bedste?

If ignorance is bliss

why aren´t there more happy people?

Glæder mig over friheden ved noget så simpelt som at gå

Bare gå en lang tur uden noget at gå efter

Uden noget bestemt mål

Uden at skulle nå hjem til en bestemt tid

Uden aftaler eller folk som venter på en

Uden musik i ørerne

Uden at fryse eller mangle noget

- lige udover måske lidt selskab

Men selv det er faktisk rart at være foruden blot for nogle timer

Gik langs kysten hele vejen

det frosne hav ved min side

Stenene i vandet glaseret med et tykt lag is

Små bassiner med isblåt vand i strandkanten

Et barskt landskab

men alligevel utrolig smukt

som alting nu varierer i farver fra sort til blåt til hvidt

Stopper kun op enkelte gange for at nyde stilheden og den medbragte the i termokanden

Stopper op og kigger ud over vandet til isen går i et med tågen og den grå himmel

Det er fantastisk at have friheden til gå uden at skulle andet end bare at nyde nuet

Så stod vi der på skrænten

i sneen

og kiggede ud over byens lys under os

og stjerne over os

Kun adskilt af et sort stykke himmel

som forhindrede byens og himmelens lys i at nå hinanden

Havde vi haft en kamera kunne vi have taget et billede

og klippet det sorte ud

For derefter at trække himmelen ned mod jorden

og sætte den fast der

med et lille stykke tape 

Kulde

Går ned ad den mørke vej
Månen hænger som en ost på den sorte himmel, rund og gul
Den bader mine omgivelser i et sælsomt lys, kaster lange skygger bag mig og får sneen til at glitre
Trækker vejret dybt og mærker hvordan den kolde luft baner sig vej hele vejen ned til mine lunger
Ånder ud igen og en hvid sky opstår for derefter at fordufte igen
Kulden bider i ansigtet
Sneen knaser under støvlerne og benene er følelsesløse
Hvordan var det nu her så ud i sommer?
Da alle træerne stod med grønne blade, eller da de skiftede til efterårets karakteristiske gyldne farver
Nu er alt hvidt, og i dette fremmede eventyrland virker vejen hjem længere end den plejer
Det er mærkeligt, for ligeså meget som det jeg allermest har lyst til lige nu er at komme ind i den varme stue der hjemme, ligeså gerne vil jeg gå videre igennem sneen, og videre igennem mørket
Gå videre og lade kulden klare mit hoved for en hver tanke
Blot nyde nuet og natten
Men som jeg langsomt nærmer mig huset og hoveddøren med lampen udenfor, som jeg ved vil være tændt, kan jeg alligevel ikke lade være med at øge tempoet en smule
Den velkendte lyd af stenenes knasen i indkørslen, idet jeg går over dem, fortæller mig at jeg er hjemme
Jeg kaster et blik på termometeret ved siden af døren, - 11 grader
Skutter mig og banker støvlerne fri for sne før jeg træder ind i varmen

Drømmer
lige så stille
om at rejse væk

Rejse ud og se verdenen
Sejle ud over de syv verdenshave i en lille blå jolle
En af den slag hvor malingen er skallet en smule af

Opleve nye byer, kulturer, landskaber og folkeslag
Få et glimt af fremmedes hverdag
Indtryk og udtryk
Påtryk og aftryk

Som billeder der vil stå klare og farverige
lige inde bag øjnene
som nu kun ser sneen falde hvid
for derefter af blive grå og sjappet på fortovene

Hvor kunne det dog være rart
at befinde sig under nye himmelstrøg
blot for en stund

Men lige nu er der langt
til dagdrømmerier om vandringer i Lapland
og middelhavets kyster
Lige nu er det vinter
og der er mere kulde på vej

2 personer for 1 persons pris

Ligner vi hinanden?
Har vi telepatiske evner?
Kan den ene fornemme hvor den anden befinder sig?
Hvorfor har jeg blå øjne, når han har brune?
Hvorfor ligner vi ikke hinanden mere?
Er vi en æggede?
Er vi tveæggede?
Skændes vi tit?
Hvorfor starter begge vores navne med N?
Er vi altid gode venner?
Hvorfor gik vi i klasse sammen? Det er da ikke normalt, er det?
Kan den ene føle hvad den anden føler?

Så mange spørgsmål, som jeg ikke altid kender svaret på,
men jeg ved at ham der tvillingen,
lige inde på den anden side af væggen,
han er nu en gang en dejlig en.

Kan livet mon sammenlignes
med en film på kanal 5?

Man sidder der
lever sig ind i historien
Gætter på hvad der mon nu vil ske
Ender den lykkeligt?
Er det en feel good film?

Så pludselig
bliver man afbrudt af endnu en reklame
Man bliver sat på hold
og må igen sidde der
Vente
Vente i spænding
Vente på hvad der nu vil ske
Ske i filmen
Ske i livet

Og så pludselig
starter filmen
Man bliver igen hevet ind i livet
Og alt hvad der følger med det

Stoppede op et øjeblik
Lænede mig mod stengærdet
og mærkede hvordan vandet gjorde uldtrøjens ærmer tunge og kolde
Kiggede ud over det spejlblanke vand
elmastens spejlbillede og en enkelt svane

Hørte de andres stemmer ud igennem døren
som stod en smule på klem
Så ind igennem de små ruder
med stearinlys i karmene
og med varm saft og kaffe på bordet
En perfekt opskrift på hygge
Simpelt men helt essentielt

Sneen begynder at falde
lydløst og roligt
Store dovne fnug bryder det blanke vand
Lægger sig som små totter af vat på alle overflader
Maler luften hvid

Isolerer os ude på vores egen lille ø

Godt selskab

Føler det som en hel uges
gøremål
transport
stress
pligter
tanker
indtryk
og oplevelser
nu bliver presset sammen på én enkelt weekend.
Men hey, hvor galt kan det gå?
Det bliver jo en weekend i selskab med alle dem, jeg bedst kan lide!

Jeg har en hemmelighed
Jeg gemmer på en lille glæde i mit skab
her bor den lige så stille og kræver ikke det store
Jeg ved ikke hvornår den flyttede ind
men nu bor den hos mig
i mit skab

Det er ikke altid jeg tænker over at den bor der inde
faktisk glemmer jeg den helt en gang imellem

Men når jeg så en dag sidder alene på mit værelse
helt tyst
så giver den lyd fra sig
og jeg husker igen på at den bor der inde i mørket
og jeg tager den forsigtigt ud og kæler den bag øret
Fortæller den om dagens gode oplevelser
Fodrer den med glade ord

Jeg ved ikke om den vil blive boende for altid
eller blot for en stund
Men jeg ved at den er der inde
i mit skab

Croquis

Og der sad vi

og betragtede hende

som var hun en statue

Vi glemte helt hvad hun var
Vi glemte at hun var ligesom os

Og da vi kom hjem
var hun blot blyantstreger
på det papir
der engang var
blankt

Lyse dage

Jeg glæder mig til at se de første grønne skud på træernes grene, løftet om sommerrens komme.
Jeg glæder mig til de lange lyse dage og milde nætter,
længes efter varmt sand og solens stråler på huden.
Jeg glæder mig til at mærke sne knase under fødderne,
som følelsen af at knuge ris i sin knyttede hånd.
Til nogle måneder endnu at blive blæst igennem af den kolde vind.

Jeg glæder mig til meget forskelligt, både dit og dat,
men samtidig glæder jeg mig også over at være her, nu, i varmen bag ruderne som natten har malet sorte.