Frosten og dig

Udenfor raser vinden og kulden
Sne fyger ind ad hver en sprække
Men mine hænder er for en gangs skyld varme
og med dem holder jeg frosten på afstand
Holder den væk fra mine tanker
Tanker som hvirvler rundt
ligesom de tusindvis af snefnug
som nu har lagt sig til ro på den kolde jord
og farvet vores verden hvid
Jeg ved ikke hvorfor
men jeg smiler hver gang jeg ser dig

1. december

Jeg hænger min november til tørre her i natten
Glemmer alt om melankoli
og om det grå vejr med regnen som pisker imod de sorte ruder
I stedet træder jeg ud af min dør denne første dag i december
og mærker kulden stikke i huden
som tusinde nåle af is
Føler en klarhed i luften som kun denne årstid kan fremmane
Jeg fyldes af en forventningsfuld glæde fyldt med boblende latter
for omkring os ligger sneen allerede i et tyndt lag
Spinkelt og usikkert på om solen vil bryde frem
igennem vinterens tunge skydække