Atomerne sitrer
Vi danser for dansens skyld
Vi er på jagt efter glæde

Fordomme

Jeg var på vej hjem i natten
Cyklede igennem mørket på min stadig raslende cykel
Standsede for at se vores hus i ejendomsmæglerens vindue
Vores hus som ikke længere føles som vores
da jeg så en mand komme slingrende hen ad gaden
Skaldet, fuld og iført armybukser
Suspekt type
Vendte ryggen til og ventede på at han skulle passere mig
Han stoppede ved min side
Selvfølgelig stoppede han
Men trods fordomme spurgte han
dog en smule sløret i stemmen efter den sidste øl
om jeg havde fundet et hus jeg ville have
Til det måtte jeg jo svare nej desværre
og at jeg kiggede på mit eget hus
Han spurgte igen om jeg havde fundet noget jeg ville købe
Som om han ikke havde forstået mit svar
men ventede denne gang ikke på endnu et
Han gav mig et stort kram
og ønskede mig en rigtig god aften
hvorefter han slingerede videre ned ad vejen på vej til Dolken

Nogle gange skal man tro på det bedste i folk
i stedet for at lade fantasien farer bare fordi natten er sort

Rastløshed

Mine dage er gået hen og blevet ensformige
imens jeg kiggede den anden vej og ikke var opmærksom

Jeg er pludselig blevet træt af hverdagen
og af ansvaret og pligterne som skolen stiller op
foran mig som urokkelige mure af forventning

Mure af forventninger jeg har til mig selv
som jeg ikke føler at jeg lever op til i øjeblikket
Følelsen af at jeg jo sagtens kunne hvis jeg tog mig sammen
men det er bare så uoverskueligt

Jeg mangler forandring
og nye spændende oplevelser med dem jeg holder mest af
Forandringer jeg sikkert ikke finder i fodboldbøger om taktikker
eller i ellers så søde smilehuller og blå øjne

Jeg har brug for noget mere og noget andet
Noget nyt at gå op i og nye udfordringer
Nogle nye fantastiske steder at se
med nye interessante mennesker at tale med

Jeg har brug for ikke at være rastløs

Gensynsglæde

Nu når anemonerne begynder at dukke frem
som øer af liv og forventning
i den ellers livløse skovs bund
begynder mine forventninger til sommeren
at ligge i lag
Præcis som alle de lag af trøjer
som man nu endelig kan klæde sig af
og nyde livet på de sollune fliser

Det skarpe lys skinner ind igennem ruderne
og jeg åbner døren ud til haven på vid gab
for at få så meget forår ind i huset
som overhovedet muligt

Vintervår på øen

Stilhed på øen defineres ved at vi ikke kan finde ud af
om det er en bas til en fjern fest inde på land
eller om det er vores hjerter som dunker i natten
Her ude finder larm ingen plads
og ej heller er tiden af betydning
Her ude er omgivelser de samme som altid
Intet er ændret fra sidste år eller året før
- Tiden står stille
Og vi står igen denne morgen og venter med længsel
på at de første grønne skud vil skyde frem
efter vinterens faste greb har fortaget sig om øen
så den igen i år kan klæde sig i sine forårsgrønne klæder
Så den kan forvandle sig til det grønne tilflugtsted
som vi så ofte længes imod
eftersom ingen bekymringer kan slå rod
og spire der ude i foråret

Love and what not

For nogle måneder siden sagde hun til mig, at hun ikke længere troede på kærlighed. At hun var færdig med alt det for det næste lange stykke tid. For nogle måneder siden rystede jeg på hovedet ad hende og sagde, at jeg ikke forstod hvordan hun kunne opgive at tro på kærlighed. At jeg ikke forstod hvorfor hun ikke tog sig sammen og prøvede igen. Lod fortid være fortid. Men det ville hun ikke høre på. Hun var færdig med alt det.
Siden da er samtalen dukket op i mine tanker fra tid til anden, for hvad ved jeg overhovedet om det? Hvilke oplevelser har jeg haft som har fået mig til at tvivle på noget som helst? - Kærlighed blot værende en ting blandt mange. Når det kommer til stykket ved jeg jo intet om det. Så hvordan kunne jeg dømme hende for hendes udtale? Jeg vidste jo intet om hendes situation når det gjaldt kærlighed, og alligevel vælger jeg at tage kærlighedens side. Måske har jeg sat mine forventninger for højt - lever stadig på drømme, ellers har jeg måske bare ikke oplevet nok, men jeg føler ikke at jeg kunne stille mig frem på den måde og tale om kærlighed. En kærlighed jeg aldrig har været en del af. Ikke som hun havde.

Men alligevel er jeg glad for at jeg gjorde det. Sagde hende i mod. Jeg kommer nok til have det på den måde en gang - som om al tro på kærlighed bør opgives. Men lige nu håber jeg bare for fremtiden og ser med friske øjne på hvad den vil bringe.

Haiku

Roen bølger blidt
Tanker lægger sig til ro
Mørket larmer tyst