For et stykke tid siden kom min far ind
Han spurgte til det smil jeg endnu ikke selv havde lagt mærke til
Jeg vidste ikke om jeg skulle begynde med
solskin, venner, fulde kys, tatoveringen eller noget helt femte
så jeg forklarede noget om en serie jeg så
Det virkede så meget lettere
Så ringede hans telefon og han gik igen
men lod dog døren stå på klem
Det gør den stadig
Blot en lille smule
uden at jeg ved hvor lang tid det har været sådan
For på trods af at det stadig tikker
så er mit ur gået i stå kl 06.46
for et par dage siden
Så her sidder jeg nu alene
med et smil om læberne
og klokken er endnu 06.46
hvilket den for min skyld kan blive ved med at være
