Nævner ingen navne

Stjerne skinner ind på mig igennem vinduet

Skæret refkekteres i det spejlblanke vand i fjorden 

Ind på det jeg som jeg ikke er klar til at erstatte

Det jeg hvis hjerte alligevel sendes afsted i vilde hestes tempo
da læber møder mine 

Hvorfor skal det være sådan?

Mine tanker sløres af den rosé som nu står tom
ude i nattens blide mørke 

Men jeg fortæller alligevel mig selv at jeg er sikker i min sag

For hvordan skal man ellers handle når man er fortabt
i fortidens på samme tid betryggende og forurolignende tanker

Fortidens drømme som kaldes til overfladen af nutidens hændelser

Ville jeg hellere være fri spørger jeg mig selv i dette nu? 

Nej

Bliver det dog nogensinde til noget når uvisheden gang på gang rammer
og fæstner mit sind i dets øjeblikkets melankolske tilstand? 

Sikkert ikke

Men drømmen eksisterer endnu
om end fortrængt til periferien af min bevidsthed 

Hvis bare jeg kunne erstatte usikkerheden med nysgerrighed
Men jeg er for bange for at kende svaret

Pas seulement des rêves

Der er ingen fremtid i at bruge nutiden på at ærgre sig over fortiden
så i stedet bruger vi det flygtige og evige nu
her i den endnu kølige luft til den blide lyd af røg
Solens stråler forsøger fortsat at vride sig ud af vinterens jerngreb
En kamp som den snart vil vinde hjulpet på vej af solsorte og anemoner
hvorefter træerne vil kunne klæde sig i deres lysegrønne sommerklæder
Vinden vil blive lun og lyden af de poppende grankogler
vil sagte blive bragt til os af brisen som smyger sig om grannålene
i fyrtræerne over vores hoveder
Sandet vil flygtigt blive varmet op i eftermiddagens varme
og stranden vil dufte af marhalm og sommer

Der er noget der har ændret sig
men jeg ved ikke helt hvad endnu

Umiddelbart er alt som det har været længe
Ingen store overraskelser
Ingen pludselige forandringer

Så det må være sket i det små
ganske ganske langsomt
uden at jeg lagde mærke til det

Lyden af mine trin i gangen er anderledes
og jeg har stadig ikke sat nye batterier
i det stadig tikkende ur på min væg

Måske er tiden gået i stå
Måske er jeg fortsat uden den