Mørket har igen i nat malet mine ruder sorte
Havens velkendte omgivelser er blevet opslugte
og jeg kan nu kun se stearinlysenes flakkede genskær i glasset

I mørket sidder jeg så her og kigger på gamle fotografier
som i alt for mange år har ligget hengemt og krøllede
i de støvede papkasser oppe på loftet
Billeder af svundne tider
af alverdens minder
af unge mennesker vis hår nu for længst er blevet gråt
af små sommerglade børn med jordbær i hele ansigtet
af lykkelige stunder blandt dem i elskede
af os
og af jer

Det er mærkeligt at tænke på
at i har oplevet så meget
at i har levet så længe
og at jeg langt fra kender halvdelen
af alle de fantastiske og storslåede fortællinger i har at fortælle
om dage fra før vi kom til
Så derfor kan jeg bruge flere timer
på bare at sidde og kigge på blegnede og slidte fotografier
og på at lytte til historier
Ja, man bliver helt grebet af at høre
om dengang ..