lørdag den 4. maj 2013

Lykken er som spillekort

Spændingen stiger som timerne går
Som vi kommer tættere på aftenen
Menneskemængden øges
og jublende tilråb begynder at lyde fra salen
Første nummer spilles
Andet nummer
Træder ud på scenen
Blændet af lyset og med rystende hænder
Tager plads forrest
Dyb indånding
Nervøsiteten letter
Gemmer lykken i dette øjeblik tæt på hjertet
som når man forsøger at skjule sine spillekort mod brystet
og hører min stemme blive slynget ud i salen
bakket op af bandet og flere bifald fra publikum
Storslået og fantastisk oplevelse
At føle sig så ønsket
og så støttet og bakket op af folkene jeg elsker
Overraskede blikke og glædesfyldte smil

I går var den mest fantastiske aften længe
Et es i hverdagen
I dag melder øjeblikkes og tilværelsers flygtighed sig igen
Livets realiteter bliver blandet med stadig beundrende kommentarer
Livet er en mærkelig størrelse
og lykken er som spillekort
man ved aldrig hvilket kort man trækker næste gang

Ingen kommentarer:

Send en kommentar