tirsdag den 31. januar 2012


Drømmer
lige så stille
om at rejse væk

Rejse ud og se verdenen
Sejle ud over de syv verdenshave i en lille blå jolle
En af den slag hvor malingen er skallet en smule af

Opleve nye byer, kulturer, landskaber og folkeslag
Få et glimt af fremmedes hverdag
Indtryk og udtryk
Påtryk og aftryk

Som billeder der vil stå klare og farverige
lige inde bag øjnene
som nu kun ser sneen falde hvid
for derefter af blive grå og sjappet på fortovene

Hvor kunne det dog være rart
at befinde sig under nye himmelstrøg
blot for en stund

Men lige nu er der langt
til dagdrømmerier om vandringer i Lapland
og middelhavets kyster
Lige nu er det vinter
og der er mere kulde på vej


2 kommentarer:

  1. Jeg kan fuldt ud forstå dine tanker - det er sgu meget sjovt, for dit indlæg minder mig om bloggings jeg har lavet i fortiden. :)


    Dels her hvor rejselyst klart har inspireret mig:

    men også dette, som jeg skrev da jeg vandrede i lapland :)

    SvarSlet
  2. Ja og det er jo fantastisk at man rent faktisk har friheden til at rejse ud hvis lysten skulle melde sig :)

    Orvg ja, det er også rigtigt. Kan forresten rigtig godt lide det med Lapland, men som du skriver så er det nok et sted man enten skal se, eller lade blive overladt til fantasien - har bare aldrig været der, har kun fået fortalt en masse historier og set enkelte billeder, så det ødelægger det måske lidt? Men glæder mig til en dag at opleve det! :)

    SvarSlet