tirsdag den 7. februar 2012

Kulde


Går ned ad den mørke vej
Månen hænger som en ost på den sorte himmel, rund og gul
Den bader mine omgivelser i et sælsomt lys, kaster lange skygger bag mig og får sneen til at glitre
Trækker vejret dybt og mærker hvordan den kolde luft baner sig vej hele vejen ned til mine lunger
Ånder ud igen og en hvid sky opstår for derefter at fordufte igen
Kulden bider i ansigtet
Sneen knaser under støvlerne og benene er følelsesløse
Hvordan var det nu her så ud i sommer?
Da alle træerne stod med grønne blade, eller da de skiftede til efterårets karakteristiske gyldne farver
Nu er alt hvidt, og i dette fremmede eventyrland virker vejen hjem længere end den plejer
Det er mærkeligt, for ligeså meget som det jeg allermest har lyst til lige nu er at komme ind i den varme stue der hjemme, ligeså gerne vil jeg gå videre igennem sneen, og videre igennem mørket
Gå videre og lade kulden klare mit hoved for en hver tanke
Blot nyde nuet og natten
Men som jeg langsomt nærmer mig huset og hoveddøren med lampen udenfor, som jeg ved vil være tændt, kan jeg alligevel ikke lade være med at øge tempoet en smule
Den velkendte lyd af stenenes knasen i indkørslen, idet jeg går over dem, fortæller mig at jeg er hjemme
Jeg kaster et blik på termometeret ved siden af døren, - 11 grader
Skutter mig og banker støvlerne fri for sne før jeg træder ind i varmen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar