onsdag den 15. februar 2012


Glæder mig over friheden ved noget så simpelt som at gå
Bare gå en lang tur uden noget at gå efter
Uden noget bestemt mål
Uden at skulle nå hjem til en bestemt tid
Uden aftaler eller folk som venter på en
Uden musik i ørerne
Uden at fryse eller mangle noget
- lige udover måske lidt selskab
Men selv det er faktisk rart at være foruden blot for nogle timer

Gik langs kysten hele vejen
det frosne hav ved min side
Stenene i vandet glaseret med et tykt lag is
Små bassiner med isblåt vand i strandkanten
Et barskt landskab
men alligevel utrolig smukt
som alting nu varierer i farver fra sort til blåt til hvidt
Stopper kun op enkelte gange for at nyde stilheden og den medbragte the i termokanden
Stopper op og kigger ud over vandet til isen går i et med tågen og den grå himmel

Det er fantastisk at have friheden til gå uden at skulle andet end bare at nyde nuet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar