Gummistøvler og busser

Jeg gik i mine egne tanker i gummistøvler igennem alle vandpytterne på den mudrede sti, ned til busstoppestedet hvor der ingen stod.
Bussen var forsinket. Ligesom den var i morges. Tosset at de ikke bare kan ændre på tiderne så man rent faktisk kunne tage højde for dem.
Men da først bussen er stoppet ud for mig og dørene åbner, bliver jeg hilst at den gladeste buscheffør jeg længe har mødt. Han smiler stort og siger 'hej' og 'hvor er det dog dejligt med lidt regn'
Jeg blev fuldstændig revet ud af mine tanker og kom sådan til at smile. Og jeg gav ham ret, for det var jo også kun at forvente efter så mange dage med godt vejr, og det var jo trods alt rart sådan som alting blev grønt og duftede så friskt.

Det er sjovt som der ikke skal mere til, men sådan nogle små ting kan virkelig rede det hele.