søndag den 30. september 2012

Mørket er altomfavnende
    ja næsten beroligende
         men det er en ringe trøst
             for mine kinder er våde og salte
                   og der er intet jeg kan stille op
                   må blot vente på ting jeg ikke ved hvad er
             hvad skal der ske her efter?
         Ordene er blevet ytret
     og de kan ikke ændres
selvom alt andet er blevet det

Ingen kommentarer:

Send en kommentar