fredag den 28. juni 2013

Forventningsglæde

Har brugt de sidste par dage på at skrive lister
over alle de tusind ting det føltes som om
jeg skulle huske
Rækkefølger jeg skulle finde ting frem i
Nogle ting skulle købes
andre repareres eller findes frem på loftet

Nu efter alle punkterne på listerne
er streget over sidder jeg på gulvet
midt i blandt det hele
Men i stedet for at pakke det ned
og gemme det væk i den røde taske
som står tom og klar
sidder jeg og mindes alle de ture
hvor hver af de mange ting
er blevet slidt af flere års brug

Kigger rundt på bestik
dåser med majs og glas med pesto
Gaffa og sandaler og solhat
som bare venter på at bliver taget med til Roskilde
som bliver en uge med 20 af de bedste
samt ham fra Nyhavn og lækker musik
For derefter at blive taget med hjem i al hast
Ompakket og taget videre til Norge

Nok bliver det travlt
-Ingen tvivl om det
Men det bliver godt
Og jeg kunne ikke finde på noget
jeg hellere ville bruge min tid på
end at være sammen med alle de sødeste mennesker
og sammen med dem opleve nye og spændende ting
og skubbe til alle de rigtige grænser

Sikke en sommer det bliver

Ingen kommentarer:

Send en kommentar