tirsdag den 28. februar 2012

Fjordens vand


Står op en tidlig morgen
begiver os ned til stranden
ned til det kolde sand
som former sig om mine fødder
idet jeg tager skoene af
og efterlader fodspor bag mig

Ned til det grå vand
som ligger afventende foran os
- gør ideen om badning en del mindre tiltalende
end den var da jeg endnu lå i min varme seng

Går ned over stranden
det er som om havet lugter anderledes om vinteren
og sandet ligeså
slet ikke som man husker det fra sommeren

Vinden blæser op 
og danner hvide toppe på bølgerne
idet vi når strandkanten
allerede en smule forfrosne
Men da vi først er løbet ud
og lader det isnende vand forme sig omkring vores kroppe
skulle man da være et skarn 
hvis ikke man var imødekommende overfor enhver lejlighed
for at få så meget ud af dette som muligt

Dykker ned under den næste bølge
mærker hvordan vandet lukker sig over mig
føler det som om tusinde nåle prikker 
i mine fødder og hænder
og i mit ansigt

Vader op på stranden igen
og føler en varme sprede sig idefra
en energi
ser pludselig klart igennem kulden
med et nyt syn på dagen

4 kommentarer:

  1. Hvor ville jeg ønske at jeg var mere ude i naturen, så jeg kunne skrive om den som du gør. Herligt!

    SvarSlet
  2. Jeg ville elske at tage dig med, hvis du har lyst!

    SvarSlet
  3. Meget gerne! eller.... ikke vinterbadning. Men alt andet. Så du himlen lige inden solen gik ned idag? den var fantastisk!

    SvarSlet
  4. Det vil jeg glæde mig til.
    Ja jeg så den godt! Det var virkelig smukt!

    SvarSlet